Fiskehjul. Fiskehjulet er lystfiskerens værktøj til at opbevare og kontrollere fiskelinen. Et fiskehjul er sammen en tilhørende fiskestang, lystfiskerens mest basale fiskegrej. Tilsæt en fiskeline og noget endegrej, og man er i fuld gang med at give sig selv sig nogle gode oplevelser. Det kan være spændende naturoplevelser, oplevelser omkring selve fiskegrejet, fangsten af fisk, eller blot forventningens glæde. Hos Outdoor Living tilbyder vi et bredt udvalg af kvalitets fiskehjul, til alle former for lystfiskeri. De forskellige fiskehjul er opdelt i kategorier, alt efter hvilken type af fiskehjul, man har brug for til sit fiskeri. Vi fører et stort program af fiskehjul til alle former for lystfiskeri. Det mest almindeligt brugte fiskehjul er et fastspolehjul, eller et spinnehjul, som det også kaldes. Et spinnehjul består af et hjulhus med et håndtag på siden, og er monteret med en spole forrest, hvorpå fiskelinen ligger. Spolen vender med siden til imod øjerne på fiskestangen, sådan at man bruger en pegefinger til at kontrollere fiskelinen ved et kast. Et spinnehjul bruges som navnet antyder primært til spinnefiskeri, hvorved man kaster sin fiskeagn ud, og med håndtaget spinner den ind igen. Et fastspolehjul kan have bremsen monteret i front, eller være med bagbremse, og der findes varianter med en slags quickbremse kaldet fightbremse, og et spinnehjul til eks. karpefiskeri, kaldes baitrunnerhjul, og har en særlig frikoblingsbremse. Det næst mest brugte fiskehjul er et multipilikatorhjul, også kaldet et multihjul, havhjul, eller trollinghjul, alt efter størrelse på fiskehjulet. På et multihjul ligger fiskelinen på spolen, så den peger direkte imod øjerne på fiskestangen, og man bruger derfor sin tommelfinger til at kontrollere fiskelinen. Den direkte linie på fiskelinen på et multihjul, bevirker også at linen ikke bliver så snoet, som den gør på et fastspolehjul, hvor fiskelinen trækkes sidelæns af spolen. Et multihjul kan også have en større og stærkere bremse monteret end et fastspolehjul, og er sammen med den direkte lineføring derfor det mest optimale valg til f.eks. havfiskeri., trollingfiskeri, laksefiskeri m.m. Fluehjul er den sidste af de 3 typer fiskehjul, og er den absolut ældste modeltype af fiskehjul. Et fluehjul er en smallere udgave at et multihjul, som primært skal holde på en flueline, som indtages med håndkraft. Derfor har et fluehjul kun brug for et lille håndtag monteret, for opsamling af løsline, samt en mindre skivebremse monteret på den modsatte side. De fleste fiskehjul passer til deres enslydende fiskestænger, som f.eks. spinnestænger, havstænger, pirkestænger, fluestænger, jerkbaitstænger og Jigstænger, karpestænger og medestænger. Outdoor Living fører et stort udvalg af fiskehjul fra kendte mærker, som bl.a. Shimano, Daiwa, Pezon & Michel, Scierra, Okuma, Viva, Abu Garcia, WFT, Penn m.fl. |